Forberedt Far - intensivt kursus
 

Forbered jer sammen på en af de største oplevelser i jeres liv!

 

Kommende kurser:

 

 

 

 

 

 

 

Hvis han/hun, som skal med til fødslen, har en god redskabs-kasse med basal teoretisk viden om fødslen og praktiske redskaber til at hjælpe den fødende, kan denne hjælp næsten ikke overvurderes.

 

Dette kursus er samtidig en rigtig god lejlighed for jer, til at forberede jer sammen på den oplevelse, som vil blive en af de største i jeres liv.

Undervisningen centrerer sig om jeres samarbejde under fødslen. Fødsels-partneren bliver uddannet til en kompetent fødselshjælper, med nyttig viden og brugbare redskaber, som kan gøre fødslen til en markant nemmere og bedre oplevelse for alle tre.

 

Som noget helt unikt, er det en mand, som underviser en del af dette kursus. Og både Mette og Rune har stor respekt for manden, både med hensyn til hans rolle under fødslen og i deres undervisning.

 

Undervisningen foregår på små hold, så der er rum til opmærksomhed på den enkelte og de spørgsmål der opstår undervejs.

 

Med i kurset får I bogen "Forbered dig på en god fødsel" af Mette Myrna. Og der er frisk frugt og snacks til jer hver gang.

 

De to kursus-gange forløber således:

 

1. gang (Rune underviser)

  • I får gode råd om mandens rolle, både under fødslen og den første tid efter.
  • I for forståelse for, hvad der sker hormonelt i kroppen under fødslen.
  • I får viden om, hvordan fødsels-partneren kan støtte op om disse funktioner i kroppen og dermed gøre fødslen meget nemmere.
  • I får råd og redskaber, til at få så god en oplevelse på hospitalet som muligt. Blandt andet får fødsels-partneren et praktisk redskab til at kommunikere bedst muligt med hospitals-personalet.
  • Rune giver jer øvelser, som vil hjælpe jer til at formidle og afstemme jeres forventninger, frygt og forhåbninger til fødslen og hinanden.

 

2.gang (Harriet underviser)

  • I får en god indføring i, hvad der sker i kroppen under fødslen.
  • I lærer om fødslens faser og forløb.
  • I bliver forberedt på, hvordan I ved, når fødslen er gået i gang og får gode råd om, hvordan I bedst samarbejder i den første fase af fødslen.

  • I lærer om hvad det er, som kan gøre ondt under en fødsel, og hvordan fødsels-partneren kan hjælpe til at minimere smerterne mest muligt.
  • I får indblik i, hvordan hvordan I sammen kan gøre fødslen så kort som muligt.
  • I får praktisk øvelse i vestillinger.
  • Fødsels-partneren lærer og øver en række massage-teknikker og andre konkrete teknikker, som vil gøre fødslen nemmere.
  • I får råd om, hvordan I ved, hvornår det er tid at tage på hospitalet (hvis det er der, I planlægger at føde).

  • I lærer om pressefasen og om gode stillinger at føde barnet i.
  • I får råd, der kan gøre de første værdifulde timer efter fødslen endnu bedre for jer alle tre.

 

 

Læs om fire-ugers kurset her.

 
Undervisningen foregår i smukke omgivelser Ingemannsvej 3 C, Frederiksberg C (Se kort her)
                                                                                                                                                                                                               

 

 

 

"Glem alt om at stønne i takt i sære yoga-stillinger!
På paraftenerne hos Mette og Rune lærer du at være en rigtig mand for din partner under fødslen. Du lærer om din egen centrale og særdeles vigtige rolle både før og under fødslen. Kun de færreste ved hvor meget en mand kan gøre for at skabe de helt rigtige rammer for en naturlig og ukompliceret fødsel."

                                  Klaus

 

"Jeg vil gerne som mand sige tusind tak for fødselsforberedelsen for par. Dit kursus gjorde, at Rinas fødsel blev den mest vidunderlige oplevelse for mig. Jeg følte hele vejen igennem fødslen, at jeg kunne støtte Rina (..) Det var super fedt at føle, at jeg kunne gøre en forskel og ikke blot var med på sidelinjen. Alt dette er klart takket være dit kursus.

                                  Niels 

 

 

Vi fik super meget ros for vores samarbejde under fødslen af jordemoderen. Vi fik senere at vide, at hvis ikke Anja havde været så sej og dygtig til vejrtrækning samt at samarbejde med jordmødrene, så var det som minimum endt med en lettere besværlig sugekop procedure eller evt. en sectio. Så stor tak for at klæde os så godt på til denne store oplevelse. Det at Anja har kunne klare fødslen selv og på en "naturlig" måde, har givet hende en stor tro på sig selv samt et kæmpe psykisk overskud. 

                                        Jacob 

 

 

 

Vi vil gerne takke for 2 fantastiske kurser hos jer. Både "Forberedt Far" og "Fødselsforberedelsen" (kun for kvinder), har været utroligt nyttige for os. Specielt Jeff følte han fik utroligt meget ud af kurset og han var en fantastisk fødselshjælper :)

 

                         Signe og Jeff


Min fødsel - Yoga for gravide, fødselsforberedelse, efterfødselsyoga og fødselshjælp.

Ingemannsvej 3 C, Frederiksberg C. Mail: post@minfoedsel.dk Tlf. 30 4443 30

Mette Myrna og Rune Potoker

Links Fødselsberetninger

Meditation, Yin yang yoga